LEGO fejrer julen med to nye festlige sæt i 2025 🎄🚂
- Legetøjsnyheder.dk

- 10. sep.
- 2 min læsning
LEGO har netop afsløret to helt nye julesæt, der uden tvivl vil finde vej til mange familiers ønskelister i år. Med LEGO Icons - Juleekspressen (10361) og LEGO Family Familie Juletræ (41843) får både voksne samlere og børnefamilier en unik mulighed for at bygge sig ind i julestemningen. Artikel indeholder reklamelinks!
LEGO Icons - Juleekspressen (10361) – En togrejse ind i julens magi.
Dette 956 klodser store byggesæt henvender sig primært til voksne LEGO byggere, men er skabt til at kunne deles som en hyggelig familie aktivitet. Toget består af fire vogne – herunder et damplokomotiv med bevægelig skorsten og en bjælde ringende isbjørn, som giver hele sættet en eventyrlig karakter.
En lille perron med bænk og lygtepæl samt miniature legetøjsbyggerier tilføjer ekstra charme. Blandt højdepunkterne finder vi LEGO’s første 3D-printede element nogensinde, som gør dette sæt til en ægte samlerperle.
Toget leveres med en 16 dels rund skinne, der gør det perfekt som midtpunkt på julebordet. Ønsker man endnu mere liv, kan lokomotivet motoriseres med LEGO Powered Up (sælges separat).
Fakta om sættet:
956 dele
Alder: 18+
Mål: 13 cm højt, 49 cm langt, 7 cm bredt
Pris: 999.95,- DKK
Officiel lancering: 4. oktober 2025 (Insiders Early Access fra 1. oktober)
LEGO Familie Juletræ (41843) – En juleklassiker til hele familien.
Med hele 3171 dele er dette juletræ en af de mest detaljerede og dekorative LEGO udgivelser nogensinde. Bygget til familier og LEGO fans fra 9 år og opefter, fungerer sættet både som pynt og leg.
Træet kan åbnes og afslører fire små rum, hvor nisser og selveste julemanden gør klar til højtiden. Der medfølger også kane, rensdyr, bamser, Julemandens kone og fem små nisser, der bringer hele julefortællingen til live.
En sjov detalje er “Cataclaws” – en ny figur, der for første gang nogensinde optræder i et LEGO sæt.
Det modulopbyggede design gør det nemt at skille juletræet ad og opbevare det efter sæsonen. Lyselementer og lydklodser er inkluderet, så hele træet kan stråle og spille julen ind i stuen.
Fakta om sættet:
3171 dele
Alder: 9+
Mål: 46 cm højt, 33 cm bredt, 35 cm dybt (lukket)
Pris: 2349.95,- DKK
Officiel lancering: 4. oktober 2025 (Insiders Early Access fra 1. oktober)
Julestemning bygget i LEGO klodser.
Begge sæt er tydeligt designet med fokus på at skabe oplevelser og traditioner. Toget fungerer som et nostalgisk midtpunkt i hjemmet, mens juletræet indbyder hele familien til at samles om byggeriet – præcis som man samles om juletræet juleaften.
Hvor mange LEGO sæt tidligere har været pynt eller leg, forener disse to nyheder begge elementer: dekorativ elegance, sjove funktioner og små hemmeligheder, der kan udforskes i juletiden.
Det er også værd at bemærke, at LEGO har gjort meget ud af at skabe byggeoplevelser, der kan deles. Både toget og træet leveres med flere byggemanualer, så flere familiemedlemmer kan bygge samtidig – perfekt til hyggelige aftener i december.
Med LEGO Icons Juleekspressen og LEGO Familie-juletræ giver LEGO både voksne samlere og børnefamilier to nye måder at fejre julen på. De er skabt til at blive en del af juletraditionerne og kan nemt blive samlingspunkt for både pynt, leg og hygge.
Uanset om man ønsker et tog til at køre rundt om juletræet eller et juletræ bygget af klodser, byder LEGO 2025 på festlige nyheder, der spreder glæde – klods for klods.






Kommentarer